Opstart af samtaleforløb med dit barn eller din unge

Hvordan ser et barn/ungeforløb ud hos mig?

Første samtale er altid kun med dig/jer som forældre, altså uden barnet eller den unge, med mindre der er særlige omstændigheder, der gør at andet giver bedre mening.

I denne samtale stiller jeg de spørgsmål, der er brug for at blive stillet, bare til jer forældre, uden at barnet/den unge er med. 

Første samtale kan være 60, 70 eller 90 minutter, alt efter, hvad vi har brug for. 


Den anden samtale foregår med barnet/ den unge og en af jer forældre. Inden samtalen anbefales det, at I kan se videoer af mig på min hjemmeside/instagram, så barnet/den unge kan blive bedre bekendt med mig. 


I børn/unge forløb er der altid sideløbende support. Man kan kontakte mig efter og imellem samtalerne ved at sende mig mails osv. 


Børn/unge forløb går ofte på tre ben - hvor barn/ung, forældre og skole/institutioner er alle vigtige. Der kan være samtaler med den unge/barnet, forældreguides med tips og tricks til at møde barnet, og guidning ift. hvordan vi står ift. skolen og kommunen med rettigheder, vejledning osv. ift korrespondence her. 


Børne/ungeforløb er anderledes end individuelle forløb. Men der kan også være behov for enkelte samtaler, hvor forældre kommer alene, fx midt i forløbet, eller at man som forældre har brug for en samtale, hvor man snakker om andet, der kommer op i ens privatliv som forældre, der påvirker familien.


Vi kan sammen bygge forløbet op, som det giver mening netop for dig. 


OBS: det er et lovkrav at alle forældremyndige skal give samtykke til samtalen, med mindre der er særlige omstændigheder, som gør sig gældende.